ACL (Anterior Cruciate Ligament ruptur)

 
1

Er revideret i 2016 af Tina Junge Ph.d., Fys. og Birgit Juul-Kristensen Ass. Professor

Metodevejleder: Anders Vinther, Forskningsfys., PhD, Rasmus Skov Husted, fys., PhD studerende.
Ekstern reviewer: Jens Pørneki, Ortopædkirurg, MD

Oprindelig version fra 2012 af Merete Møller, cand.scient.san., fysioterapeut.

Fagligt_ACL_470

Baggrund

  Se alle siderne i én PDF (åbner et nyt vindue)

Anterior Cruciate Ligament (ACL) ruptur er en hyppig traumatisk skade i knæet, ofte forbundet med funktionel instabilitet. Uanset behandlingsform er ACL-ruptur associeret med en øget risiko for tidlig udvikling af knæartrose 10-15 år efter skaden (Oiestad et al., 2010)

I Danmark blev der registreret 21.820 primære ACL-rekonstruktioner i årene 2005 til 2015 (Lind 2015). Dette svarer til en årlig incidens på omkring 44/100.000 indbyggere (Lind, 2015). I Norge og Sverige var antallet af samme type af skade i 2008 opgjort til henholdsvis 34/100.000 indbyggere og 81/100.000 indbyggere (10-64-årige) (Renstrom et al., 2008). Prævalensen af ACL-ruptur er ukendt, men ved MR-scanning af en ambulant population, der ikke var udvalgt pga. knæ- eller andre ledproblemer, havde 5% en ACL-ruptur (Englund et al., 2006). Dette indikerer, at mange med ACL-ruptur ikke bliver diagnosticeret, eller ikke modtager kirurgisk behandling, eller har ikke-traumatisk ACL-ruptur, og/eller kun lider af mindre symptomer fra deres ACL-ruptur (Frobell et al., 2007). Da ovenstående incidens angivelser stammer fra ortopædkirurgiske rekonstruktions-opgørelser, og dermed ikke medtager eksempelvis antallet af konservativt behandlede ACL-rupturer, forventes den kumulerede incidens proportion af ACL-ruptur at være væsentligt højere.

ACL-ruptur rammer primært yngre, idrætsaktive mennesker, og opstår i 80% af tilfældene i ikke-kontakt situationer, der kræver pludselige stop og retningsskift, eller i landingssituationer efter hop eller spring (Yoo et al., 2010). Den præcise skadesmekanisme kendes ikke, men forskning peger på, at ACL-ruptur opstår ved umiddelbart internt valgusmoment i kombination med indadrotation af tibia i forhold til femur, samt ved anterior tibial translation indenfor de første 40 millisekunder efter den initiale kontakt med underlaget (Koga et al., 2010 

Redigeret af : Simon Hagbarth, 21.06.2017

Til top
1

Kommentarer til artiklen

03.10.2017 jonathan Den præcise skadesmekanisme kendes ikke? Det er vel når de fysiske mekaniske egenskaber af ligamentet overskrides... At det så kan ske ved forskellige fysiske begivenheder er blot et udtryk for de uendelig mange forskellige muligheder der for at generere interne og eksterne kraftmomenter i mødet mellem jorden, kroppen og tyngdekraften.

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar