Introduktion til Fagligt katalog

Formålet med at udarbejde et fagligt katalog bestående af Best Practice, er at fremme og sikre evidensbaseret praksis blandt idrætsfysioterapeuter i deres daglige virke.
Det faglige katalog afspejler best practice i idrætsfysioterapi med udgangspunkt i videnskabelig litteratur. Det faglige katalog indeholder således faglige vejledninger bestående af anbefalingsgrader for idrætsfysioterapeutisk intervention indenfor de kropsregioner der undervises i på Del A kurserne (albue/ hånd, skulder, ryg, hofte, knæ, fod) og indgår således i undervisningen på Del A kurserne.
Begrebet intervention dækker over skadesforebyggelse, diagnosticering, behandling, samt effektmål.
Anbefalingsgrader for skadesforebyggelse, diagnosticering, og behandling af diagnosen samt effektmål er baseret på en kvalitetsvurdering af den litteratur, der er fundet ved litteratursøgningen.

 
Udarbejdelse af anbefalinger

Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål.
Anbefalelsesgraderne er udarbejdet med baggrund i vurdering af evidensniveauet i den gennemgåede litteratur.

Fod og Ankel

Læs om "Achilles Tendinopati", "Ankeldistorsion", "Fasciitis Plantaris", "Stressfrakturer"

FFI søger skribenter til at udarbejde litteraturstudier til Fagligt Katalog

FFI søger 2 skribenter til at beskrive evidensniveau og anbefalinger for klinisk diagnosticering, behandling, og forebyggelse inden for emnet ”skulder” og "knæ"