Behandling

 

Specifik udspænding af fascia plantaris

Det anbefales at benytte specifik udspænding af fascia plantaris. DiGiovanni et al. (2006) (evidensniveau 1b) undersøgte effekten af udspænding af læggen sammenlignet med specifik udspænding af fascia plantaris. 101 patienter blev randomiseret til 2 grupper. Varigheden af udspændingen var identisk i de 2 grupper. Begge grupper udførte 10x10sekunders udspænding 3 gange om dagen. Efter 8 uger var der signifikant flere personer i gruppen, der lavede specifik udspænding, som opnåede næsten- eller komplet smertefrihed. Rompe et al. (2010)(evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af specifik udspænding af fascia plantaris med radial EWST. 102 patienter med FP blev randomiseret til enten 8 ugers specifik udspænding af fascia plantaris, eller radial ESWT behandling 1 gang per uge i 3 uger. Ved opfølgning efter 2- og 4 måneder havde gruppen, der lavede udspænding, signifikant færre smerter ved første skridt om morgenen samt en bedre Foot Function Index. Ved opfølgning efter 15 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper.

Indlæg

Det anbefales at bruge indlæg, typen af indlæg er ikke afgørende. På kort sigt (op til 3måneder) giver præfabrikerede eller specialtilrettede indlæg bedre effekt på smerte end placeboindlæg (Landorf et al 2006)(evidensniveau 1b). Der ser ikke ud til at være nogen forskel mellem præfabrikerede indlæg eller specialtilpassede indlæg (Baldassin et al. 2009; Landorf et al. 2006; Martin et al. 2001) (evidensniveau 1b). Kombinationen af udstrækning og indlæg ser ud til at være mere effektivt end indlæg alene (Pfeffer et al. 1999)(evidensniveau 2a).

Manuel behandling og træning

Der anbefales en kombination af manuel behandling bestående af led- og bløddelsmobilisering samt selvmobiliserende øvelser. Anbefalingen baseres på moderat evidens. Cleland et al. (2009) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af 2 typer konservativ behandling. 60 patienter blev randomiseret til 2 grupper. Den ene gruppe modtog iontoferese med dexamethasone, træning af fodens intrinsiske muskulatur samt ultralyd og kryoterapi. Den anden gruppe modtog manuel behandling samt selvmobilserende øvelser. Den manuelle behandling bestod af bløddelsmobilisering af triceps surae samt fascia plantaris samt ledmobilisering af calcaneus og resten af underekstremiteten, hvis der var nedsat ledbevægelighed. Efter både 4 uger samt 6 måneder havde gruppen, der modtog træning og manuel behandling, signifikant færre smerter samt højere funktionsniveau.

Akupunkter

Akupunktur tyder på at have effekt på smerter på kort sigt (op til 1 måned). Et randomiseret studie har undersøgt effekten af akupunktur (Zhang et al. 2009)(evidensniveau 1b). Studiet tyder på at akupunktur i den palmare side af underarmen omkring håndleddet mellem senerne fra palmaris longus og flexor carpi radialis i punktet PC7 giverstørre smertereduktion end akupunkter i det generelle analgesiske punkt, LI4, som er placeret mellem først og anden metacarpal knogle.

Tapening

Tapening kan mindske smerter på kort sigt. Flere studier har undersøgt effekten af forskellige tapeningsteknikker (bd El Salam et al.(2010), Hyland et al. 2006, Radford et al. 2006). Det tyder på at korttidseffekten er større end den der ses ved placebobehandling (Radford et al. 2006)(evidensniveau 1b). Der tyder ikke på at være forskel på hvilken tapeningsteknik der benyttes (bd El Salam et al. 2010) (evidensniveau 2a).

Sko

En fleksibel sko kan måske bruges til at mindske smerter. Anbefalingen er baseret på yderst beskeden evidens. Ryan et al. (2009)(evidensniveau 2b) undersøgte i et randomiseret studie effekten af træning kombineret enten med meget fleksibel sko (Nike Free), eller en konventionel sko. En VAS-skala blev brugt til at vurdere den gennemsnitlige smerte de sidste 24 timer inden opfølgning. Gennemsnitligt havde gruppen der fik en Nike Free færre smerter i løbet af studieperioden.

Udspænding af læggen

Det anbefales ikke at benytte udspænding af læggen. Porter et al. (2002) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af kontinuerligt udspænding af læggen i 3 minutter 3 gange om dagen i et randomiseret design. 54 patienter med FP udførte et kontinuerligt stræk og 40 patienter udførte intermitterede stræk af 20 sekunders varighed 2 gange dagligt. Efter 4 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper i smerte. Radford et al. (2007) (evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af udspænding af læggen med placebobehandling. Interventionsgruppen lavede udspænding af læggen og fik placeboultralyd. Kontrolgruppen modtog udelukkende placebo-ultralyd. Ved opfølgning efter 2 uger var der ingen forskel i smerte eller funktion mellem de 2 grupper.

Natskinner

Der er ikke entydigt belæg for at anbefale natskinner. Batt et al. (1996) (evidensniveau 2b) viste at natskinner ikke øger effekten af kombinationen af NSAID, udstrækning af læggen samt indlæg. Sheridan et al. (2010) (evidensniveau 2a) undersøgte i randomiseret studie effekten af standard behandling plus/minus natskinne hos 60 patienter. Standardbehandlingen bestod af orale NSAID, indlæg, samt steroidinjektion hvis nødvendigt. Efter 12 uger havde gruppen der fik natskinne færre smerter og øgning i funktion end kontrolgruppen. Roos et al. (2006) (evidensniveau 2b) undersøgte i et randomiseret design effekten af indlæg, natskinne eller en kombination af disse. 43 patienter blev randomiseret til 3 grupper, indlæg, natskinne eller både natskinne og indlæg. Der var opfølgning med Foot and Ankle Outcome Score på 38 personer efter 1 år. Ved opfølgning efter 1 år var der ingen signifikant forskel i smerte mellem de 3 grupper.

Laser

Der er ikke entydig belæg for at anbefale laser til behandling. Anbefalingen er lavet på baggrund af beskeden evidens. Basford et al. (1998)(evidensniveau 1b) randomiserede 32 patienter til aktiv laser (30mW 0.83 microm GaAlAs continuous-wave infrared (IR) diode lase) eller en placebolaser uden effekt. Begge behandlinger blev givet 3 gange om ugen i 4 uger. Der var opfølgning ved 1 måned efter start af behandling samt 1 efter endt behandling. Der var ingen forskel i smerte mellem de 2 grupper. Kiritsi et al. (2010) (evidensniveau 1b) inkluderede 30 patienter i et dobbeltblindet placebokontrolleret studie, hvor effekten af laser blev undersøgt. Der blev behandlet omkring insertionen af fascia plantaris’ centrale bånd og langs den mediale kant af fascia plantaris. Gruppen der modtog aktiv laser havde signifikant færre smerter ved opfølgning efter 6 uger.

Shockwave (EWST)

Der er ikke entydigt belæg for at anbefale shockwave til behandling af FP. Ud af 8 placebokontrollerede randomiserede studier finder 6 studier ingen yderligere effekt end placebo, opfølgningen varierer fra 6 uger og op til 2 år (Buchbinder et al. 2002; Gerdesmeyer et al. 2008; Gollwitzer et al. 2007; Haake et al. 2003; Kudo et al. 2006; Marks et al. 2008; Rompe et al. 2003; Speed et al. 2003)(evidensniveau 1b). Komparative randomiserede studier antyder at specifik udspænding af fascia plantaris er mere effektivt end EWST (Rompe et al. 2010) (evidensniveau 1b), at steroidinjektion på kort sigt (3 måneder) er mere effektivt end EWST (Porter et al. 2005) (evidensniveau 1b) og at der ikke er forskel på konventionel multimodal fysioterapi og shockwave (Greve et al. 2009) (evidensniveau 2a).

Orale anti-inflammatoriske præparater

Det anbefales ikke at benytte NSAID. Et studie undersøgte effekten af henholdsvis NSAID eller placebo i et studie med 29 personer (Donley et al. 2007)(Evidensniveau 1b).Begge grupper modtog udstrækning, natskinne samt en gel hælkop. Interventionsgruppen modtog celecoxib 200mg en gang dagligt. Efter 6 måneder var der ingen forskel imellem de 2 grupper i smerter eller funktion (Lynch et al. 1998)(Evidensniveau 1b) sammenlignede 3 grupper der modtog henholdsvis palpations-guided steroidinjektion, udelukkende paracetamol eller en kombination af indlæg og tapening. Signifikant flere i gruppen der modtog indlæg og tapening scorede mellem 0 og 2 på en VAS skala ved opfølgning efter 12 uger.

Steroidinjektion

Steroidinjektion ser ud til at have en positiv korttidseffekt på smerterne fra FP. Anbefalingen er lavet på baggrund af moderat evidens (Mulherin et al. 2009) (Evidensniveau 1b) undersøgte effekten af henholdsvis steroidinjektion, blokade n. tibialis eller begge. Ved opfølgning efter 6 uger havde gruppen der modtog steroidinjektion signifikant færre smerter end de 2 andre grupper. Ved opfølgning efter 26 uger var der ingen forskel mellem grupperne.  Tsai et al. (2006) (Evidensniveau 1b) samt Kane et al. (2001) (Evidensniveau 1b) har undersøgt effekten af palpations-guided steroidinjektion kontra ultralyds-vejledt steroidinjektion hos 25 patienter med unilateral FP. På kort sigt var der ingen forskel mellem grupperne i smerteniveau. Tsai et al (2006) viste dog at signifikant flere i gruppen der modtog palpations-guided injektion havde tilbagefald af FP ved 1 års opfølgning. Med en lignende metode undersøgte Yucel et al. (2009) (evidensniveau 2a) effekten af henholdsvis palpations-guided, ultralyds-guided eller scintigrafi-guided steroidinjektion. Ved opfølgning efter gennemsnitligt 25.3 måneder var der ingen signifikant forskel i smerter mellem de 3 grupper. Porter et al. (2005)(evidensniveau 1b) sammenlignede effekten af steroidinjektion og ESWT (shockwave) i et observatørblindet RCT. 132 patienter blev inkluderet. Alle patienter fik en basisbehandling bestående af udspænding af læggen samt fascia plantaris. Derudover fik den ene gruppe en palpations-guided steroidinjektion, mens den anden gruppe modtog 3 behandlinger med ESWT. Ved 3 måneders opfølgning havde injektionsgruppen signifikant færre smerter end gruppen der modtog ESWT. Ved 12 måneder var der ingen forskel mellem de 2 grupper (Lee et al. 2007) (evidensniveau 1b) sammenlignede steroidinjektion med autolog blodinjektion. Efter 6 måneder klarede gruppen der fik steroidinjektion sig signifikant bedre.

Botulinum toxin type A kan på kort sigt have en positiv effekt på smerter. Huang et al. (2010) (evidensniveau 1b) undersøgte i et dobbeltblindet RCT effekten af ultralydsvejledt botulinum toxin type A kontra ultralydsvejledt saltvandsindsprøjtning. 50 patienter blev randomiseret i 2 grupper. Ved opfølgning efter 3 uger, samt ved 3 måneder, havde interventionsgruppen signifikant færre smerter målt på VAS, og diameteren af fascia plantaris var signifikant tyndere end hos placebogruppen.

Iontoferese

Det anbefales ikke at benytte Iontoferese. Iontoferese er en metode til at fremme passage af lægemiddelstoffer over biologiske barrierer som hud og slimhinde. Princippet er, at en meget svag pulserende strøm sendes igennem f.eks. fødderne mens de er nedsænket i vand, hvorved det formodes at lægemiddelstof lettere drives fra huden og over til området der skal behandles.2 dobbelt blindede randomiserede kontrollerede studier har undersøgt effekten af Iontoforese. I begge studier bestod placebehandlingen af saltvandsopløsning. Gudeman et al. (1997) (evidensniveau 1b) inkluderede 39 personer (44 fødder). 20 fødder modtog placebobehandling og 20 fødder modtog 0.4% dexamethasone sodium phosphate USP leveret via Iontoforese. Begge grupper modtog i tillæg 6 sessioner hos en fysioterapeut med udstrækning, ismassage samt hælkop. Ved opfølgning 1 måned efter endt behandling var der ingen forskel mellem de to grupper. Osborne et al. (2006) (evidensniveau 1b) randomiserede 31 patienter til 3 grupper. gruppe 1 modtog placebobehandling bestående af saltvand leveret via iontoferese, gruppe 2 modtog iontoferese med 0.4% dexamethasone og gruppe 3 modtog iontoferese med 5% citron syre. Derudover modtog alle grupper 6 behandlingssessioner over 2 uger og havde konstant tapet foden i de første 2 uger af behandlingen. Gruppen der modtog citron syre via iontoferese var den eneste gruppe, hvor morgenstivheden var signifikant reduceret ved opfølgning efter 2 uger. Både gruppen der modtog citron syre og dexamethasone fik en signifikant reduktion i smerter 2 uger efter endt behandling.

Operation

Der er beskeden evidens for at anbefale operativ behandling til patienter med FP. Der findes endnu ingen randomiserede studier, der undersøger effekten overfor non-operative behandlinger. Et enkelt studie har sammenlignet effekten af EWST med plantar fasciotomi (PFT). Dette blev udført i et ikke-randomiseret design hvor patienterne selv valgte hvilken behandling de ønskede (Othman et al. 2010)(evidensniveau 2b). Studiet indikerede kun mindre forskelle mellem de to behandlinger. Dog var der flere bivirkninger og længere tid inden patienterne vendte tilbage til arbejde i gruppen der fik PFT. Flere case-serier i de seneste 5 år beretter om en positiv langtidseffekt af operation hvis non-operativ behandling ikke giver effekt, (Bazaz et al. 2007; El et al. 2010; Tweed et al. 2009), Urovitz et al. 2008; Weil, Jr. et al. 2008)(evidensniveau 4). En uddybende gennemgang af disse case-serier samt forskellige operationsteknikker kan findes ved at bruge søgestregen nævnt i ”Søgning”.

Anbefaling for behandling af fasciitis plantaris i fysioterapeutisk praksis:

  • Grad A anbefaling findes for specifik udspænding af fascia plantaris og indlægssåler.
  • Grad A anbefaling for anvendelse af tapening til reduktion af smerter på kort sigt.
  • Grad B anbefaling for manuel behandling og træning
  • Grad B anbefaling for at anvende akupunktur og sko.
  • Grad C anbefaling for at anvende fleksible sko.
  • Grad D anbefaling for at anvende laser eller shockwave.

Redigeret af : Simon Hagbarth, 26.09.2013

Til top
0

Kommentarer til artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Fagforum for Idrætsfysioterapi

Afmeld Tilmeld