Den idrætsfysioterapeutiske uddannelse bygger på forståelse og anvendelse af denne model, og vil derfor være del af referencerammen for eksamen i Idrætsfysioterapi.
Herunder er indholdet i de enkelte punkter i FFI - Modellen skitseret kortfattet. Modellen er tænkt som en tidsmæssigt fortløbende proces, men de enkelte faser er ikke nødvendigvis afsluttet før den næste fase indledes. Der er således tale om glidende overgange imellem de enkelte faser, ligesom de fysioterapeutiske tiltag kan indeholde flere faser samtidigt. Modellen udvikles løbende efter behov.

FFI-modellen anno 2007 - stort billede

FFI-modellen anno 2009 - stort billede

Information og uddannelse af Idrætsudøveren

Information om årsag til idrætsudøverens problem samt eventuelle konsekvenser af problemet. Dette skal ske gennem hele forløbet.

Forebyggelse / Præstationsfremme – Screening/før sæson undersøgelse - Undersøgelse

Tiltag der tager udgangspunkt i at forebygge evt. skader. Her tænkes der bl.a. på kendskab til de enkelte idrætsgrene og de specifikke belastningsprofiler, såvel generelt og for den aktuelle idræt.

Vurdering af prædisponerende faktorer af såvel intern som ekstern karakter indgår som en væsentlig del af forebyggelsesstrategierne.

Undersøgelsesteknikker indeholdende metoder til såvel traumatiske (overload) som overbelastningsrelaterede (overuse) skader.

Sikre sig Alarm klokker / alvoren

Her tages stilling til om der kan forekomme alvorlige komplikationer til skadestilstanden. F. eks. muskuloskeletale lidelser som akut kompartmentsyndrom, stort hæmartron, eller akutte skader i relation til øvrige kropsfunktioner f. eks. shock tilstand o.l. som kræver særlige hensyn og handling.

Kontrol af  skaden – PRCIEM (pricem), herunder Sikre sig diagnosen og Sikre sig årsag.

Her starter det egentlige behandlingsforløb. Der skal tages hensyn til smerter, patologien og eventuel inflammation, så man kan optimere betingelserne for starten på vævets remodellering og rehabiliteringens sammenhængende forløb.

Under dette forløb sikrer man, at der arbejdes diagnoseorienteret og med fokus på årsagssammen-hænge, samt under hensyntagen til eventuelle komplikationer.  

Generel Fitness

Træning af resten af kroppen, inkl. aerob/anaerob kapacitet uden at det skadede væv stressbelastes.

Træning med lav belastning, koordination , balance og bevægelighed

Træning med lav belastning foregår typisk som ”safe zone” træning, det vil sige at der tages hensyn til evt. patologi og specielle belastningsforhold. Træningen vil her typisk foregå som formel træning. Formel træning foregår i faste simple bevægemønstre, hvor den enkelte muskel eller grupper af muskler trænes uden, der stilles et funktionelt krav.

”Lowload” integration til funktion. Lowload træningen går nu fra at være formel til at være mere funktionsrelateret, ikke nødvendigvis decideret idrætsspecifik træning.

Træning  med stigende belastning – Styrke  og High speed.

Den specifikke styrke, high load, high speed, timing og power træning (Rate of Force Development – RFD) i formel form samt i forhold til den individuelle idrætsudøver og idrætsdisciplin.

Timing – Specifik styrke.

Styrke og funktion sættes nu ind i en kontekst, hvor timing af bevægelse og idrætsspecifikke bevægemønstre sættes i fokus.

Sports specifik træning

Træning med fokus på tilbagevenden til egen idræt og fortsat skadesfrihed.

Klartest – Profylakse og Præstations fremmede indsats

Design og udførelse af specifikke og funktionelle tests i forhold til genoptagelse af idræt.

Fortsat træning i forhold til at undgå recidiv samt fokus på præstationsfremme.