Doktorafhandling Henning Langberg


 
Første danske fysioterapeut er dr. med.Fysioterapeut, ph.d. Henning Langberg forsvarede i dag sin doktorafhandling om seners respons på belastning. "Fantastisk forskning med betydning for den kliniske praksis", sagde professor Per Renström fra Sverige, som var en af bedømmerne på afhandlingen.

Fysioterapeut, ph.d. Henning Langberg forsvarede i dag sin doktorafhandling baseret på 12 studier.


Henning Langberg har i studierne undersøgt Akillessenens reaktion på belastning og har blandt andet brugt mikrodialyse som en metode til at afdække processerne i senen under belastning.


Forskning af betydning for klinisk praksis
Professor Per Renström fra Karolinska Instituttet i Sverige var en af opponenterne. Han gjorde opmærksom på, at skader på senerne udgør 30-50 procent af alle skader i idræt og 48 procent af arbejdsskaderne på bevægeapparatet.


"Seneskader har ikke en god prognose, de heler langsomt og er vanskelige at behandle", sagde Per Renström. Han roste Henning Langberg for at give sig i kast med at afdække, hvilken betydning træning har på senerne.


"Det er en fantastisk forskning, du har gennemført, med stor betydning for klinisk praksis", sagde Per Renström i sine afsluttende bemærkninger i forbindelse med forsvaret.


Er senerne levende?

Mens der i mange år har været forsket i muskler og ledbånd, er forskning i sener relativ ny. Det er vanskeligt at benytte biopsier i forskningen, og det har været svært at finde metoder, der kunne undersøge senerne in vivo under belastning.


Professor Michael Benjamin fra universitet i Cardiff i England, var dagens anden opponent. Han understregede, at der er svært at forske i sener og senevæv og var imponeret over kvaliteten af studierne i afhandlingen.


Han fremhævede i første omgang Henning Langbergs retoriske spørgsmål i introduktionsdelen af afhandlingen: " Are tendons alive?"


Stor dag for fysioterapeuterne
"Denne dag har stor betydning for Henning Langberg. Men det er også en stor dag for Institut for Sportsmedicin, for Bispebjerg Hospital og for fysioterapeuterne", sagde professor Michael Kjær i en tale i forbindelse med receptionen efter forsvaret.


"Din forskning kan betyde, at vi ikke nu - men om nogle år kan hjælpe patienterne med at forebygge og behandle overbelastningsskader i senerne", sagde Michael Kjær.


Nu kan Henning Langberg føje titlen dr.med. til sin lange række af titler og danske fysioterapeuter kan glæde sig over, at have en fysioterapeut og dr. med., der brænder for fysioterapi.

Doktorafhandling abstrakt Henning Langberg

Redigeret af : Fysio.dk, 02.07.2009

Til top
0

Kommentarer på artiklen

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar

Title

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Fagforum for Idrætsfysioterapi

Afmeld Tilmeld