Enighed blandt verdens førende idrætsforskere


 
3

Forskerne var samlet 2 dage i september i København for at diskutere, hvilke sportsfysiologiske og sportspsykologiske fremskridt, der er vigtigst for fremtidens atleter. Du kan nu se alle forskernes præsentationer som web-tv indslag på konferencens hjemmeside.

STOR_teamDK_470

Nyhed fra Team Danmark – 18. november 2009

Brug mere høj-intensitetstræning, hvor du yder mere end 95 % af dit maximale i 30 sekunder af gangen – og hvis du har problemer med overtræning, så er svaret ikke altid at skære ned i træningsmængden, men derimod at øge kvaliteten af den mentale genopladning mellem dine træningspas.

Sådan lyder de vigtigste råd fra verdens førende idrætsforskere til de danske verdensklasseatleter.

Forskerne var samlet 2 dage i september i København for at diskutere, hvilke sportsfysiologiske og sportspsykologiske fremskridt, der er vigtigst for fremtidens atleter. Du kan nu se alle forskernes præsentationer som web-tv indslag på konferencens hjemmeside.

Se eksperternes præsentationer på konferencen her.. – hvor du også finder konferencens samlede konklusioner og anbefalinger.

Professor på Institut for Idræt, Københavns Universitet, Jens Bangsbo, er én af drivkræfterne bag den internationale konsensuskonference, og han var med til at samle konklusionerne på det fysiologiske område:

”Internationalt er der i øjeblikket meget fokus på effekten af høj- intensitets træning. Men der er også stor fokus på styrketræning – både i den daglige træning og i forbindelse med skader. Og på konferencen var konklusionen, at specialiseret styrketræning ikke bare forebygger skader, men det er også tydeligt, at styrketræning har en stor effekt i genoptræningen efter skader,” siger Jens Bangsbo.

Blandt de sportspsykologiske forskere var der især fokus på effekten af skræddersyede mentale programmer. Budskabet fra forskerne var, at sportspsykologien skal endnu mere ind i den daglige træning, og programmerne skal i højere grad tilpasses både sportsgren og den enkelte atlet. Den nyeste forskning viser også, at atleterne fremover bør have større fokus på den mentale genopladning:

”Verdensklasseatleterne skal håndtere meget store fysiske træningsmængder, og der er meget stress forbundet med livet på toppen. Hvis du skal være i international elitesport kræver det derfor en god strategi for den mentale genopladning. Og forskerne på konferencen var enige om, at den mentale genopladning er meget mere effektiv, hvis du f.eks. restituerer med visualiseringsprogrammer – og ikke bare ligger foran fjernsynet eller spiller computer. Det er altså ikke nok at sidde fysisk stille i restitutionsfasen, du skal sørge for, at den mentale genopladning er effektiv," siger Kristoffer Henriksen, sportspsykologisk konsulent i Team Danmark.

Yderligere oplysninger:
Jens Bangsbo, professor Institut for Idræt, Københavns Universitet, tlf.: 28 75 16 23.
Kristoffer Henriksen, sportspsykologisk konsulent i Team Danmark, 51 90 81 92

Om konsensuskonferencen
Konferencen var arrangeret af Institut for Idræt, Københavns Universitet, og Team Danmark. Den havde to parallelle spor – ét om sportsfysiologi og ét om sportspsykologi. De 35 deltagere var udelukkende inviterede danske og internationale forskningskapaciteter inden for de to områder – og der var forskere fra bl.a. Australien, New Zealand, Skotland og Spanien.

Konferencen var en del af Team Danmarks 25-års jubilæum.

Redigeret af : Simon Hagbarth, 06.02.2017

Til top
3

Kommentarer til artiklen

07.09.2014 Christian Møller Super spændende. Det er et godt initiativ at samle dygtige eksperter og sammenlægge nogle velovervejede retningslinjer.
 
29.12.2014 Tue Lindblad Rigtig god pointe - især med hvor vigtig den mentale fokusering er når man taler om styrketræning.

Venlig hilsen Tue
 
20.09.2015 Karsten Hele det mentale aspekt af styrketræning er vildt spændende. Tak for en god artikel.

Kommentar

Felter markeret med * skal udfyldes

       
Send din kommentar