Nye principper for håndtering af hjernerystelser

01.10.2007, af Simon Hagbarth

I 2001 og 2004 blev der afholdt to internationale symposier om håndtering af hjernerystelse. Det var den internationale olympiske komité og det internationale ishockeyforbund og det internationale fodboldforbund (FIFA). Efter møderne blev der udarbejdet  to konsensusrapporter. Selvom der stadig mangler dokumentation på området, kan man i rapporterne finde et sæt anbefalinger, som forskerne kunne blive enige om og som kan danne grundlag for fremtidig forskning.

I det svenske lægetidsskrift Läkertidningen gennemgås anbefalingerne med henblik på at det medicinske personale er bekendt med det sidste nye retningslinjer for håndtering af hjernerystelse.

Simpel eller kompleks hjernerystelse
Der findes ifølge retningslinjerne simple eller komplekse hjernerystelser. Ved simple hjernerystelser er idrætsudøvere typisk tilbage på banen igen inden 10 dage. Ved den komplekse hjernerystelse varer det derimod længere tid før idrætsudøveren kan dyrke idræt. Idrætsudøverne har typisk været bevidstløse i over et minut i forbindelse med traumet eller har oplevet flere traumer inden for kort tid.

Helt overordnet er anbefalingerne, at idrætsudøverne først må vende tilbage til idræt eller anden aktivitet, når de er helt symptomfri. I denne periode er der ordineret hjernehvile, som inkluderer frihed for både fysisk og psykisk belastning.

Hjernetrappen
Stigeprincippet, som kendes inden for rehabiliteringen, benyttes i forbindelse med rehabiliteringen efter hjernerystelse. Princippet er at tilbagevenden til idræt skal ske trinvist med stadig øgende belastning for hjernen.

Der skal være mindst 24 timers symptomfrihed før fysisk aktivitet påbegyndes og mindst et døgn mellem hvert trin i hjernetrappen. Hvis idrætsudøveren får symptomer ved aktivitetsforøgelsen, ordineres total hjernehvile, til der ikke er symptomer. Herefter startes på et trin lavere. Gentages det samme mønster en gang til, med symptomer så snart belastningen øges, skal idrætsudøveren udredes medicinsk.

Trinvis belastning
Anbefalingerne er udarbejdet til voksne men kan også benyttes til børn. 

• Trin 1: Hjernehvile, hvilket indkluderer både psykiske og fysiske belastninger. Idrætsudøveren må for eksempel heller ikke se TV, belaste sig ved computer, læse mv. Fysisk aktivitet må ikke medføre stigning af pulsfrekvens.
• Trin 2: Let aerob træning efter min. 24 timer uden symptomer. Det er en god ide at starte med at træne på kondicykel, hvor det er lettere at styre træningsintensiteten. Anstrengelsesgraden skal være maksimalt 12 på Borgs 6-20 grads skala.
• Trin 3: Idrætsspecifik individuel træning tilpasset den normale kapacitet.
• Trin 4: idrætsspecifik træning uden kropskontakt. F.eks. teknikøvelse sammen med holdet med fuld fysisk belastning.
• Trin 5: Idrætsspecifik træning med fuld kropskontakt inklusiv kropstacklinger i ishockey og fodbold. Det er på dette niveau igen tilladt at heade til bolden.
• Trin 6: vend tilbage til idrætten.

Idrætsfysioterapeuter skal tage affære
I idrætsverden forventes det, at den nærmeste sundhedsperson og i mange tilfælde fysioterapeuten tager affære ved mistanke om hjernerystelse hos idrætsudøveren”, siger fysioterapeut Niels Erichsen, der er formand for fagforum for idrætsfysioterapi.

Derfor indgår der også undervisning i håndtering af hovedskader og herunder hjernerystelser i den efteruddannelse som fagforum for Idrætsfysioterapi står for. Og selvfølgelig skal fysioterapeuterne kende til principperne i genoptræning efter et hovedtraume, påpeger Niels Erichsen.

Han understreger desuden, at det er vigtigt at fysioterapeuter tager deres pligt til at journalisere alvorligt. ”Commotio-symptomerne skal beskrives i journalen og det gælder selvfølgelig især ved bevidstløshed/hukommelsestab af kortere eller længere varighed”, siger Niels Erichsen.

Denne journalisering kan ifølge Niels Erichsen få betydning for en eventuel fastsættelse af méngrad og erstatning i en senere forsikringssag.