UE Master Class, genoptræning

Klinisk ræsonnering, Test, genoptræning og Return to Sport/Performance (3 dage)

Omfang

Kurset er et tre dages kursus med i alt 24 lektioner, hvor kursisten skal være til stede. Dertil kommer estimeret 20 timer til litteraturlæsning og forberedelse. Kurset svarer til 2 ECTS.

Målgruppe

Kurset er målrettet fysioterapeuter i sportsklubber/regioner/kommuner, der beskæftiger sig med folk, der vil tilbage til aktivitet/sport, for både motionister og elite sportsfolk (”Return to Sport”). For at deltage i kurset skal man have gennemført Introduktionskurset og Grundkurser i UE (Hofte/knæ/ankel/fod). Desuden anbefales at have gennemført Styrke/kredsløbs kurset samt Akut Skade og Tape eller Del 1/Del 2 eksamen.

Formål/mål

Formålet med kurset er at optimere fysioterapeutens evidensbaserede viden om sportsspecifikke problemstillinger i UE i relation til klinisk ræsonnering, diagnose specifik genoptræning/optimal loading og retur til sport.  Dette med henblik på at yde den optimale fysioterapeutiske indsats til patienter med sportsskader fra motionist til elite.

Indhold

  • Helingstider, fysiologien bag optimal loading
  • Patientcases (Kliniske tests/ræsonnering, Genoptræning, progression, smertehåndtering og tilbage til sport, herunder specifikke tests) relateret til:
  • Traumatiske patientcases Hofte/knæ/ankel/fod, herunder indikationer/kontraindikationer, konservativ behandling, operationsteknikker/restriktioner
  • Overbelastningsskader patientcases hofte/knæ/ankel/fod med udgangspunkt i sportsspecifik tilgang
  • Genoptræningspricinpper i de forskellige faser
  • Performance optimering
  • Pitfalls, når det ikke går som planlagt.

 

Læringsmål

Læringsmål i forhold til viden

Efter endt kursus skal fysioterapeuten kunne demonstrere:

Dybtgående viden om den eksisterende evidensbaserede teori, viden og praksis inden for Return to Sport efter skadesproblematikker i UE

Forståelse for den kliniske ræsonneringsproces når det gælder skadesproblematikker i UE

Færdigheder i forhold til at kunne vurdere undersøgelsesfund og anvende dette i praksis i videre planlægning og genoptræning i ”Return to Sport”.

Læringsmål i forhold til færdigheder

Efter endt kursus skal fysioterapeuten kunne demonstrere evnen til at:

Udføre specifikke test i forhold til skadesproblematikker i UE, både fra skadestidspunktet og til Return to Sport

Kombinere komplekse undersøgelses-, behandlings og genoptrænings metoder i Return to Sport

Indeholde forsknings- udviklingsmæssige og evidensbaserede overvejelser i forhold til komplekse undersøgelse-, behandlings og genoptræningsmetoder i ”Return to Sport” 

Læringsmål i forhold til kompetence

Efter endt kursus skal fysioterapeuten kunne:

Håndtere komplekse og uforudsete situationer når det gælder patienter med skadesproblematikker i UE vedrørende motion og elitesport

Indgå i faglige og tværfaglige samarbejder omkring patienter med skadesproblematikker i UE vedrørende motion og elitesport

Udvikle egen praksis inden for skadesproblematikker i UE i forhold til motion og elitesport 

Pædagogiske metoder

  • Teoretiske oplæg og diskussionsfora
  • Praksisøvning på medkursister under supervision
  • Case arbejde, med underviser input
  • Case-arbejde, problembaseret læring
  • E-learning

Undervisere

Underviserne er ansat af DSSF

Godkendelse af kurset

Forudsætning for godkendelse af kurset er at den studerende har deltaget i forberedelsen til kurset og i selve kurset.

Kurset indgår i Specialedelen i DSSFs uddannelsesrække og vil dermed indgå i fysioterapeutens Del 2 eksamen, hvis fysioterapeuten vælger at gå op til denne.  

Evaluering

Kurset evalueres af deltagerne dels ved mundtlig tilkendegivelse i slutningen af kursusforløbet, dels gennem en skriftlig besvarelse af en række evalueringsspørgsmål.

Obligatorisk litteratur

Offentliggøres senere og forventes læst før kursusstarte

Tid og sted


19-10-2020 09:00-
21-10-2020 16:30
DKK 5300,00
(Medlem: 4.900,00)