Oprindelig version fra 2011 af Thomas Bandholm, Lektor, PhD
Forfatter (2015): Rasmus Skov Sørensen, PT, Cand. Scient. Fys,.
Metodevejleder: Anders Vinther, Udviklingsfysioterapeut, PhD.
Faglig Vejleder: Mikkel Ammentorp, PT Cert. Kliniker Sportsfysioterapi
Akut lateral ankeldistorsion (ALA) er en skade, som i de fleste tilfælde opstår ved pludselig supination og inversion af den vægtbelastede plantarflekterede fod, hvorved et eller flere af anklens laterale ligamenter beskadiges (Balduini and Tetzlaff, 1982). Det er en hyppigt forekommende skade (1 estimeret skade pr 10.000 indbyggere pr. dag) og ca. ¼ af alle idrætsskader er skade på de laterale ankelligamenter (Kerkhoffs et al., 2002). Alvorlighedsgraden af ALA klassificeres oftest som grad I til III, hvor grad I er et mildt stræk af ligamentet uden instabilitet, grad II er en partiel ruptur med en mild grad af instabilitet af leddet og grad III er komplet ruptur af ligamenterne med instabilitet af leddet (Lassiter et al., 1989, Kannus and Renstrom, 1991). Rent prognostisk ser graden af idrætsaktivitet ud til at være betydende for de efterfølgende symptomer efter ALA. Mere end 3 timers idrætsaktivitet om ugen ser således ud til at være prognostisk for de efterfølgende symptomer sammenlignet med mindre end 3 timer eller ingen timers idrætsaktivitet om ugen (van Rijn et al., 2008). De fleste personer responderer godt på konservativ behandling efter ALA, men omkring 10-20 % fortsætter med at opleve lateral ankelinstabilitet efter ALA og nogle af disse må derfor opereres (de Vries et al., 2006).