Femoroacetabular impingement

Nicolai Bruun-Simonsen, PT, MExSpSc.

Anders Vinther

Kristian Thorborg, Specialist i idrætsfysioterapi, ph.d.

Baggrund

Se alle siderne i én PDF (åbner et nyt vindue)

Femoroacetabular impingement (FAI) kan give anledning til hofte- og lyskesmerter (Philippon et al. 2012; Samora et al. 2011; Kaplan et al. 2010; Ganz et al. 2003). FAI defineres som øget kontaktflade og friktion mellem femur og acetabulum, hvilket kan resultere i labrum- og bruskskader på acetabulum. FAI inddeles i Pincer- og Cam impingement (Ganz et al. 2003). Ved Pincer impingment ses en for stor og/eller for dyb acetabulum. Det resulterer i en kollision mellem femur og acetabulum således at labrum kommer i klemme og kan beskadiges. Pincer impingement ses oftest hos fysisk aktive midaldrende kvinder (Philippon et al. 2012; Samora et al. 2011; Kaplan et al. 2010; Ganz et al. 2003). Cam impingement opstår når overgangen mellem caput og collum femoris har en ossøs fortykkelse, især lateralt og anteriort, som resulterer i at ledhovedet ikke længere har sfærisk (kugleformet) udformning. Dette giver mindre plads til hoftebevægelser i fleksion, abduktion og indadrotation, da det øger kontakten mellem labrum og collums metafyse, hvilket kan give skader på ledlæbe og ledbrusk. Cam impingement ses mest hos unge aktive mænd (Philippon et al. 2012; Samora et al. 2011; Kaplan et al. 2010; Ganz et al. 2003). Derudover ses der ofte situationer med kombineret Pincer og Cam impingement (Kaplan et al. 2010). Der er i litteraturen ikke konsensus omkring hvordan diagnosen FAI stilles. Nogle studier anvender definerede kriterier på baggrund af et røntgenbillede eller en MR-scanning, mens andre definerer tilstedeværelsen af den tilhørende labrum- eller bruskskade som afgørende for om diagnosen FAI kan stilles (Philippon et al. 2012; Ganz et al. 2003).

Det er uvist hvordan og hvorfor FAI opstår (Tijssen et al. 2012; Philippon et al. 2012; Ejnisman et al. 2011; Kaplan et al. 2010; Leunig et al. 2009; Keogh & Batt 2008), men der ses en højere prævalens af både symptomatisk og asymptomatisk FAI hos aktive idrætsudøvere end i normalbefolkningen (Kaplan et al. 2010; Keogh & Batt 2008). Nyere studier af Gerhardt et al.(2012) og Kapron et al.(2011), med asymptomatiske mandlige og kvindelig fodboldspillere (fodbold og amerikansk football) viser at henholdsvis 67% (Gerhardt et al. 2012) og 95% (Kapron et al. 2011) af dem har radiologiske tegn på FAI. Disse radiologiske fund stiller spørgsmålstegn ved FAI som røntgenverificeret diagnose, da det umiddelbart ser ud som om at morfologiske forandringer omkring ledskål og caput femoris mere er reglen end undtagelsen hos disse atleter, symptomatiske eller ej.

Symptomerne på FAI/labrumskade/bruskskade er som regel hoftesmerter og/eller lyskesmerter (Sink et al. 2008). Men lænde-, lår- og knæsmerter bliver også ind i mellem rapporteret (Clohisy et al. 2009; Philippon et al. 2007a).

For specifik undersøgelse og diagnose af FAI, anvendes røntgen (Philippon et al. 2012; Kaplan et al. 2010; Ganz et al. 2003), MRI (magnetisk resonans imaging) eller MRA (magnetisk resonans arthrografi) (Philippon et al. 2012; Kaplan et al. 2010; Ganz et al. 2003). FAI (de morfologiske forandringer) er i de fleste studier defineret som en alpha-vinkel på mere end 50 grader, hvilket indikerer at ledhovedet pga. knogletilvækst på caput femoris ikke længere har sfærisk udformning (Philippon et al. 2012; Samora et al. 2011; Kaplan et al. 2010). MRI giver et bedre indtryk af skaderne på labrum og acetabulums bruskoverflade (de patologiske forandringer) end røntgen. Tilstedeværelsen af FAI synes at være associeret med øget risiko for labrumskader og mulig tidlig udvikling af artrose i hoften (Kaplan et al. 2010; Ganz et al. 2003).

Angivelse af evidensniveau for inkluderede studier

 

 

Level

1

2

3

4

5

Diagnose

(Kliniske test)

FABER (Fleksion-Abduktion-Udadrotation)

 

- Sensitivitet: 88-100%

(ved artroskopi som guld standard)

 

- Sensitivitet: 41-69%

- Specificitet: 100%

(ved MRI/røntgen som guld standard)

 

- Sensitivitet: 60-88%

(Smertereduktion ved intra-artikulær blokade som guld standard)

 

- Specificitet: 18-24%

(Smertereduktion ved intra-artikulær blokade som guld standard)

 

 

 

 

 

FADIR (Fleksion-Adduktion-Indadrotation)

 

- Sensitivitet: 95-99%

(ved artroskopi som guld standard)

 

- Sensitivitet: 59-100%

- Specificitet: 100%

(ved MRI/røntgen som guld standard)

 

- Sensitivitet: 78%

(Smertereduktion ved intra-artikulær blokade som guld standard)

 

- Specificitet: 10%

(Smertereduktion ved intra-artikulær blokade som guld standard)

 

 

 

 

 

Forebyggelse

Ingen Studier

 

 

 

 

 

Behandling

Konservativ behandling