Traumatisk anterior skulder dislokation

Skribenter: Ph.d. fysioterapeut Henrik Rode Eshøj og Lektor, Birgit Juul-Kristensen Metodevejleder: Phd. fysioterapeut Lina Ingelsrud og Lektor, Carsten Bogh Juhl Ekstern reviewer: Annika Winther

Se alle siderne i én PDF

Baggrund

Skulderleddet er det led i kroppen der hyppigst ”går af led” (lukserer) og tegner sig for op imod 50% af alle typer af ledluksationer registeret i skadestuderegi (Blake and Hoffman, 1999). En skulderluksation defineres som værende en total adskillelse imellem skulderens ledhoved og ledskål (Lewis et al., 2004). Skulderleddet kan luksere i henholdsvis anterior, inferior og posterior retning. Langt hyppigst, ca. 96% af alle tilfælde, sker luksationen dog i anterior retning. En anterior skulderluksation udløses oftest på grund af et traume, enten via en direkte bagfrakommende ekstern kraftpåvirkning af skulderleddet, et riv i skulderen eller fald på udstrakt arm, hvor skulderen tvinges i hyperabduktion og maximal udadrotation (Monk et al., 2013, Pope et al., 2011).

 

Den årlige incidens for traumatisk førstegangs anterior skulderluksation (skadestue-registreringer) er i Danmark, Sverige og Norge registeret til at være 12.3, 23.9 og 26.2 per 100.000 personer (Kroner et al., 1989, Nordqvist and Petersson, 1995, Liavaag et al., 2011b)og med en livstids-prævalens på 1.7% (Hovelius and Rahme, 2016). Årsagen til den lavere incidens i Danmark er ukendt. Det er specielt unge (sen teenageår til midt tredive) aktive individer, der udsættes for denne type af skade (Olds et al., 2015, Zacchilli and Owens, 2010). Det er samtidig dokumenteret at mænd oftere end kvinder (i forholdet 3:1) oplever en skulderluksation (Hovelius, 1982). Forklaringen på dette er tilsyneladende, at mænd i højere grad end kvinder deltager i high-impact kontaktsport og/eller i militære træningsøvelser, hvor risikoen for en traumatisk anterior skulderdislokation er størst (Olds et al., 2015, Zacchilli and Owens, 2010).

 

En traumatisk førstegangs anterior skulderluksation vil ofte påvirke de passivt stabiliserende strukturer forrest i skulderleddet, såsom løsrivelse af labrum, brud på skulderens ledskål samt ruptur af de kapsulære ligamenter. Konsekvensen heraf er, at mange, specielt yngre individer, vil opleve at skulderen relukserer igen og igen. Dette bevirker, at mange med en traumatisk førstegangs anterior skulderluksation vil have oplevelsen af en kronisk symptomgivende instabil skulder, især ifbm. fysisk aktivitet (Tsai et al., 1991).

 

Den følgende litteraturgennemgang i dette faglige katalog fremstiller evidensen bag den kliniske diagnosticering af traumatisk anterior skulderinstabilitet, risikofaktorer for primær, såvel som tilbagevendende, anterior skulderluksation, samt ikke-operativ behandling til traumatisk anterior skulderluksation (opsummeret i tabel 1). Tabel 1 er tiltænkt som værktøj til, at give læseren et hurtigt overblik over evidensen indenfor de enkelte områder. Indholdet i Tabel 1 bør dog suppleres af den efterfølgende tekst og de enkelte opsummeringsbokse.