Tennisalbue (2014)

Tennisalbue – Resume

Rapporten om tennisalbue er udfærdiget på baggrund af en systematisk litteraturgennemgang foretaget i marts 2014. I rapporten opsummeres en vurdering af evidensgrundlaget for den kliniske diagnosticering, forebyggelsestiltag og behandlingstiltag.

Der blev ikke fundet studier der undersøger den diagnostiske værdi af kliniske tests for tennisalbue. Alligevel er der i litteraturen bred enighed om at tilstanden diagnosticeres ved anamnese og kliniske tests: smerter ved den laterale epicondyl, palpationssmerter ved den laterale epicondyl samt øgede smerter ved smerteprovokationstests. Endvidere er nedsat grebsstyrke vurderet at have en diagnostisk evne for vurdering af tennisalbue.

Der blev fundet få gode studier der undersøgte effekten af forskellige forebyggelsestiltag for tennisalbue. Hos tennisspillere er høj alder og højt antal spilletimer dagligt mulige risikofaktorer for udvikling af tennisalbue. Uhensigtsmæssig teknik hos motionistspillere er ligeledes vurderet til at give øget risiko. I den generelle befolkning er manuelt arbejde som er præcisionskrævende, repetitivt og tung fysisk belastning på arbejde mulige risikofaktorer for udvikling af tennisalbue.

I udgangspunktet er behandling af tennisalbue non-operativ, men ved manglende effekt heraf kan operativ behandling vurderes. Fysioterapeutisk behandling giver på kort sigt bedre resultater end at afvente. Styrketræning, specielt excentrisk har vist sig at have en god effekt på smerte og funktion. Manuelle behandlingsformer som Mulligan/mobilisation with movement, manipulation af cervikal eller thoralalcolumna, Cyriax fysioterapi og MET har en mulig effekt på smerte og funktion, men disse behandlingstiltag behøver yderligere undersøgelse før effekten kan verificeres. Effekten af El-terapeutiske tiltag såsom shockwave, laser, ultralyd og TENS og effekten af akupunktur og brug af ortoser er usikker. Der er ikke effekt af  pulsed electromagnetic field treatment og dyb tværfriktionsmassage i behandlingen af tennisalbue. Effekten af NSAID er usikker og der ses øget risiko for gastrointestinale bivirkninger.