Oprindelig version fra 2011
Forfatter (2015): Michael Skovdal Rathleff, PhD. Fysioterapeut.
Se alle siderne i én PDF (åbner et nyt vindue)
Den plantare aponeurose udspringer fra calcaneus og hæfter på de distale fodknogler. Den danner den senede understøtning af foden der kaldes fascia plantaris (Theodorou et al., 2000). Den består af tre bånd: Det laterale, mediale og det centrale bånd. Det centrale bånd udspringer fra den mediale tuberkel på calcaneus og deler sig og hæfter på de 5 metatarsale hoveder (Theodorou et al., 2000). Den typiske smertelokalisation for plantar fasciitis (også kaldet hælspore, plantar fasciopathy eller plantar fasciosis) er omkring tilhæftningen af det centrale bånd ved den mediale tuberkulum på calcaneus (Buchbinder, 2004). Fasciitis Plantaris (FP) er den hyppigste fodlidelse, der ses i primærsektoren og punktprævalensen er 3,6-7%, hvilket betyder, at på et givet tidspunkt har mellem 3,6 og 7 % FP (Dunn et al., 2004, Hill et al., 2008). FP rammer både atletiske og non-atletiske personer. Smerterne manifesterer sig ofte, som smerter lokaliseret til den indvendige del af hælen i forbindelse med vægtbærende aktivitet og ofte ved de første skridt om morgenen (Buchbinder, 2004).
Gennemgangen af de mange behandlingsmodaliteter, der indtil videre er afprøvet til diagnosen, afspejler til dels, at der endnu ikke findes én behandling med både god korttids og langtidseffekt. Dette faglige katalog vil gennemgå de behandlingsmodaliteter, der har været underkastet videnskabelige undersøgelser. Baseret på gennemgangen og vurderingen af de inkluderede artikler, vil det blive gennemgået, hvilke behandlingstilbud, der er bedst evidens for. Til sidst beskrives de scoringsskemaer, der kan benyttes til at vurdere effekten af behandlingen.